En familievirksomhed med stærke værdier
Falengreen er en familieejet virksomhed fra 1989, der har sit navn efter grundlæggeren Ole Falengreen Nielsen. Siden er meget vand løbet gennem åen. Udviklingen har været præget af innovation og vækst med flere gazellepriser til følge. Men selvom der er sket meget, har værdierne dog været de samme hele vejen igennem.
Vores produkter
Tilpassede løsninger på tværs af produktkategorier
Mejerivarer og revet ost
Qua vores tætte samarbejde med en række europæiske producenter kan vi tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsfulde oste- og mejerivarer, ligesom vi i vores egenproduktion har særlige kompetencer inden for alle former for revet ost og topping.
Convenience og kølevarer
Vi har et varieret sortiment af convenience-produkter, der sparer forbrugerne tid, uden at det går ud over smag og kvalitet. Herved bliver det lidt nemmere både i det private og professionelle køkken.
Frostvarer
Hos Falengreen har vi et stort sortiment af frostvarer, der kan benyttes til enhver lejlighed. Vi dækker hele bordet, hvorfor du finder alt fra brød og farsprodukter til is og kager.
Drikkevarer
Juice, ice tea, kakaomælk, sodavand og spiritus er nogle af de drikkevarer, vi har i sortimentet hos Falengreen. Disse tilbydes både som egne koncepter eller som private label.
Revet ost og topping på egne produktionsfaciliteter
I Stilling, nær Skanderborg, har Falengreen egne produktionslokaler. Her rives, ternes og pakkes oste i forskellige posestørrelser fra 100 g til 5 kg. Vi tilbyder både konventionel ost, økologisk og vegetabilsk ost. Kendetegnene for dem alle er, at vi opererer med fleksible og innovative løsninger, hvor vi kan tilpasse produkt eller mix til specifikke krav eller ønsker.
Falengreens produktion er IFS certificeret samt har en række specialcertifikater såsom økologi og halal. Vi har et stort fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed, hvilket indebærer auditeringer samt egenkontrol og kvalitetsstyring.
Et stærkt hold af nationale og internationale brandpartnere
Samarbejde er meget vigtigt for os, når vi sammen skaber og udvikler succesfulde produkter med vores leverandører. Derfor lægger vi stor vægt på , at vi i fællesskab får opbygget et sundt og inspirerende samarbejde, hvor vi bidrager til at drive produktudviklingen og sammen kan være med til at skabe vækst og værdi for vores brandpartnere på den lange bane.
Falengreen har mange års erfaring med import af produkter og kan bidrage med blandt andet Key Account Mangement, salgsstyrke, markedskendskab, marketing og god logistik.
Vi skaber salg på tværs af detail, foodservice, industri og eksport
For os er det altafgørende, at vi forstår, hvad der rører sig i markedet, og samtidig forstår hvordan vores kunder udvikler sig i forhold til slutforbrugeren. Derfor har vi fokus på, hvordan forbrugernes behov varierer, så vi i sidste ende rammer et produkt, der kan omsættes til salg.
Kunderne er de store detailkæder i Danmark samt foodservice- og industrisektoren. Til disse tilbydes egen koncepter, private labeludvikling samt udenlandske brands. Ud over Danmark har vi også distribution til flere udenlandske markeder.
Tlf. +45 8781 7600 - Email: falengreen@falengreen.com
Falengreen A/S, Niels Bohrs Vej 45, Stilling, DK-8660 Skanderborg